Forside
Velkommen til øre-, næse- & halsklinikken i Assens ved Speciallæge Mette Th. Kristensen.
På denne side kan du finde praktiske oplysninger om klinikken, samt hente vejledninger, skemaer med videre.
Du kan kontakte os telefonisk i vores telefontid.
Klinikken har lukket i perioden 17. - 28. Februar.
Henvisning fra egen læge
Henvisning fra egen læge kræves generelt ikke. Vurderer egen læge, at der er behov for akut speciallægekonsultation, vil egen læge kontakte klinikken telefonisk for tid. Vi vil da stadig vurdere det rimelige i brugen af akuttid.
Ved undersøgelse for svimmelhed kræves der henvisning fra egen læge.
Ventetiden for en ny patient er ca. 16 uger.
Orientering til praktiserende læge
Efter nogle konsultationer sendes orienterende brev til egen læge. Ønskes dette ikke, bedes du meddele det til ørelægen.
Udeblivelse
Ved udeblivelse fra konsultation, uden afbud, fremsendes regning på kr. 250,00. Ved udeblivelse fra operationstid fremsendes regning på kr. 500,00.
Bemærk, at afbud fra bestilt tid skal ske senest et døgn før den aftalte tid.
Patienter, der har adgang til patientportalen, kan benytte denne til receptfornyelse samt svar på prøver og behandlinger.
Patienter, der har adgang til mit.dk, kan benytte denne til svar på prøver og behandlinger og spørgeskemaer .
Telefon
64 71 46 47
Adresse
Øre-, næse- & halsklinikken
Østergade 38 C
5610 Assens
Telefontid
- Mandag, tirsdag og torsdag: 08:30-11:30
- Onsdag: 11:30-13:30
- Fredag: 08:30-10:30
Åbningstider
Klinikken holder dagligt åben efter aftale. Operationsdag er fredag i lige uger.
Akut ørelægehjælp
Ved behov for akut ørelægehjælp henvises til sundhed.dk.
Du kan finde et kort der viser klinikkens beliggende ved at klikke her. Der er parkeringsmuligheder inden i Plums Købmandsgaard.
Handicapforhold
Der er adgang til kliniken via to trappetrin. Døren til venteværelset er 65 cm bred, og der forefindes flytbar rampe i gangen.